Den oprindelige faldefærdige Skamstrup Mølle blev gennemrestaureret i perioden 1992-1999. Finansieringen blev opnået ved talrige indtægtsgivende sociale aktiviteter. Omfattende frivillig indsats og et nært samarbejde med Saltoftevænge Produktionsskole stod for udførelsen af de mangeartede arbejdsopgaver. Resultatet var en gældfri mølle ved indvielsen i juni 1999.
Vingerne på den færdigrestaurerede mølle løb løbsk og møllen nedbrændte til grunden i orkanen den 3. december 1999.
Der var bred lokal opbakning til genopførelsen af en mølle på møllegrunden. Til det formål købte man resterne af Gislinge mølle og inventar, der blev nedtaget og flyttet til Skamstrup.
Den nye Skamstrup Mølle blev genopført fra 2000-2003, og møllehuset blev færdigbygget i samme periode med stor professionel og frivillig indsats. Den samlede byggesum på kr. 2,5 mio. blev finansieret af en forsikringssum på kr. 1,9 mio. Det resterende beløb var indtægt fra sociale arrangementer og andre mindre lokale bidrag. Det anslås at den professionelle arbejdskraft udgjorde ca. 800 mandedage og den frivillige indsats ca.2000 mandedage.
I samme periode 1992-2003 blev den tidligere aktive Landsbyforenings rolle reduceret til afholdelse af et årligt loppemarked. På samme måde blev foreningen Skamstrup Forsamlingshus’ aktiviteter stærkt reduceret. Det førte i 2004 til en situation med meget begrænsede aktiviteter i et totalt nedslidt og lukningstruet forsamlingshus med en opgivende bestyrelse.
Det syntes derfor oplagt i 2004 at udnytte den omfattende sociale kapital og fællesskab ved bygning af ”to” møller og derved styrkelse af landsbyfællesskabet. Der var i 2004 et konkret forslag om at betragte møllen som Skamstrups vartegn og som centrum for andre aktiviteter herunder forsamlingshus og loppemarked. Et stort flertal i møllens bestyrelse ønskede at begrænse møllens virke til mølledrift og åben mølle for besøgende.
Derfor besluttede en ny bestyrelse i forsamlingshuset, med stor borgeropbakning, at totalrenovere det nedslidte forsamlingshus. Afvikling af ”aktieselskabet Heimdal”, udarbejdelse af renoveringsplaner, borgerinddragelse og ansøgning om finansiering blev foretaget i 2004. Første og anden etape af renoveringen blev udført og afsluttet i 2005. Renoveringen fortsatte i 2006 0g 2007. Anlægsarbejder og finansieringskilder var:
Første og anden etape 2005:
- Reparation og maling af huset udvendig og inde
- Istandsættelse af garderobe og toiletter
- Total renovering af køkken og installation af nyt inventar
- Nyt tag på hele huset med isolering, tagrender og nedløb
- Lydisolering af loft i store sal
- Nyt oliefyr og totalrenovering af fyrrum/lager
- Nyt service og stole
- Ny elinstallation og el tavler
2006-2007
- Nye døre og vinduer
- Isolering af køkkenloft og indretning af lager
- Istandsættelse af lille stue, isolering af gulv, ny gulvbeklædning og inventar til service
Investering i alt: kr. 585.698 i perioden 2005-2007
Finansiering:
- Tornved Kommune 150.000
- Provenu fra salg af jordstykke 20.000
- Støttebeviser og gaver fra medlemmer 54.475
- Bidrag fra drift i 2005 8.611
- EU midler-artikel 33 i 2006 (LAG) 127.250
- Vestsjællands Amt i 2006 100.000
- Bidrag fra drift i 2007 96.845
- Bidrag fra drift i 2007/08 – 4.013
I alt 553.168
Gæld 31. december 2008 32.530
Gælden blev afviklet over driften i 2009.
Ovenstående arbejder var til gavn for forsamlingshusets medlemmer, møllelavets medlemmer og landsbyforeningens medlemmer og gav dermed mulighed for styrkelse af landsbysamfundet og fællesskabet i lokalområdet. I nogle tilfælde var det de samme frivillige til at udføre arbejder for alle tre foreninger. I de fleste tilfælde var det en mindre interessegruppe der, både som medlem og som frivillig, støttede kun én forening eller én specifik aktivitet uden at medvirke aktivt i forbedring af landsbyfællesskabet. Derfor blev der udarbejdet et detaljeret og velunderbygget forslag til at sammenlægge de tre foreninger. Ekstraordinære generalforsamlinger gav som resultat en sammenlægning i 2006 af forsamlingshuset og landsbyforeningen under navnet: Foreningen Skamstrup og Omegn (FSO). Møllelavets bestyrelse ønskede ikke en sammenlægning og fortsatte som en særskilt forening, men med vigende medlemstal.
Fire personer etablerede i 2006 en studiekreds i FSO regi. Studiekredsen behandlede i vintrene 2006 – 2009 emner vedrørende landsby- og landbosamfundet i perioden 1850 til 2000. Studiekredsens, i alt 21 møder, var velbesøgte med fra 20-40 deltagere pr. møde. Resultatet af kredsens drøftelser blev publiceret i 16 illustrerede temahæfter med i alt ca. 900 sider. Hæfterne med underbyggende materiale og ikke mindst inventar og undervisningsmateriale fra den tidligere Skamstrup Hovedskole dannede grundlag for et landsbymuseum. Museet blev etableret i den gamle skolestue, ejet af Skamstrup-Frydendal menighedsråd, der stillede lokalet til rådighed for FSO. En ansøgning til Holbæk Kommune gav en bevilling på kr. 150.000, der sammen med egenfinansiering på kr. 11.000 og frivillig arbejdskraft, sikrede indretning af lokalet og indkøb af audio-visuelt udstyr. En del af beløbet var øremærket til et samarbejde med Holbæk museum til beskrivelse af arkæologiske fund og til et samarbejde med museets skoletjeneste.
Med sammenlægning af de to foreninger overtog FSO det permanente loppemarked, der er indrettet i en lejet nedlagt svinestald på mere en 300 kvadratmeter. Udover husleje afholder FSO alle udgifter til indretning og drift, inklusivt el og vand. Indretning af stalden til formålet har krævet mange timers frivillig arbejdskraft og indledningsvis en investering på kr. 12.300 i 2007 og kr. 39.000 i 2018 til en tilbygning til stalden. I begge tilfælde egenfinansiering. Loppestalden drives af en frivillig gruppe på 5-8 personer samt 4 teams på hver tre personer til afhentning af loppeeffekter. Indtægt fra loppemarkedet er en meget væsentlig indtægtskilde for FSO. Under Covid perioden balancerede indtægten fra loppemarkedet de vigende indtægter fra de nedlukkede FSO-aktiviteter.
Med et stigende FSO-aktivitetsniveau i form af kommerciel udleje af forsamlingshuset, forenings arrangementer, café og møder af forskellig slags var der behov for en tilbygning på 80 kvm. Tilbygningen indeholder en lille sal, tekøkken, personalerum og handicaptoilet. Bygningen blev projekteret og fondsansøgninger udført i 2008. Bygningen blev færdigbygget i 2009.
Endnu en tilbygning på ca. 20 kvm. til opbevaring af borde og stole blev projekteret og udført i 2010.
De to tilbygninger kostede ca. kr. 800.000 med en skønsmæssig anvendelse af mere end 2000 frivillige arbejdstimer til en værdi af kr. 200.000 og en egenfinansiering/banklån på kr. 466.000. Fondsfinansiering var:
Udvikling Nordvest (LAG) kr. 170.650
Lokale & Anlægsfonden kr. 125.000
Nordea Bank-Holbæk kr. 10.000
Tuborgfondet kr. 28,500
I alt fondsfinansieret kr. 334.150
I 2013 og 2014 tog en lokal beboer initiativ til et fotodokumenteret interview af 20 beboere i Skamstrup området. Formålet var, at Stemmer fra Skamstrup, skulle gøre politikere og andre opmærksom på ”udkantsdanmarks” problemer og behov. LAG godkendte en bevilling på kr. 100.000 til at formidle et udkantsbudskab langt videre end Skamstrup. Mangel på kommunal medfinansiering medførte at FSO måtte takke nej tak til LAG finansieringen. Arbejdet blev udført uden vederlag og materialer og udstyr finansieret af FSO og ved indtægt fra salg af bogen Stemmer fra Skamstrup. Der var ikke økonomiske midler til mere formidling.
I 2013-14 finansierede Holbæk Museum og Kulturarv Styrelsen i samarbejde med FSO, istandsættelsen af Luftmeldetårnet, beliggende på Knøsen lidt udenfor Skamstrup. Luftmeldetårnet var et af mange, strategisk placeret udkigstårne, der havde til formål at melde om fjendtlige fly under den kolde krig. Tårnet på Knøsen er det eneste der er tilbage i landet, og nu istandsat. Udover tårnet, giver dets beliggenhed en fantastisk udsigt til alle verdenshjørner. Af endnu større historisk betydning er et såkaldt postament i form af en granit sten, placeret på toppen af Knøsen 99 m.o.h. få meter fra tårnet. Stenen er rejst i 1877 som et af 330 postamenter eller trigonometriske stationer, etableret fra 1830 -1930erne, til opmåling og kortlægning af Danmark. Administrationen af dette turistmål sker i samarbejde med Landsbymuseet.
I 2017-2018 lykkedes det FSO at motivere et tilstrækkeligt antal husstande i Skamstrup til installation af Fibia fibernet. En lignende motiveringskampagne blev i 2021-2022 foretaget i hele FSO’s indflydelsesområde I alt 447 husstande ud af et potentiale på 772 husstande fik en pålidelig internetforbindelse. Udover en meget tidskrævende motiveringskampagne, var der ingen direkte omkostninger for FSO. Men de forbedrede muligheder for erhvervsvirksomhed og værdiforøgelse af ejendomme med internetforbindelse gjorde området mere attraktivt for bosætning.
I 2018-2020 blev der lagt et nyt fuldisoleret gulv i den store sal, og den gamle del af forsamlingshusets ydervægge blev hulmursisoleret.
I samme periode blev der indkøbt nye borde og stole samt legeudstyr til børn.
Som bidrag til gulv, isolering, inventar og legeudstyr modtog FSO følgende fondsfinansiering:
Sponsorstøtte fra medlemmer og håndværkere kr. 54.800
Sparekassen Sjælland Fonden kr. 25.000
Jyllands – Postens Fond kr. 34.175
Lokalområdernes Udviklings Pulje Holbæk Kom. kr. 40.000
Igennem flere år samarbejdede FSO intenst med Lokalforrum om etablering af en cykelsti fra Mørkøv til Skamstrup samt trafikregulering i Skamstrup. Med Holbæk Kommunes beslutning om anlæg af cykelstien i 2022/23, åbnede der sig nye muligheder for en synergieffekt mellem Mørkøv og Skamstrup. Cykelstien kan også betragtes som indgangsporten til hele Skamstrups attraktive landskabskarakterområde og videre til Naturpark Åmosen.
En intern vurdering af ovenstående periode 1992-2020 konkluderede, at mange fysiske anlæg og installationer var foretaget af Menighedsrådet (kirken og sognegård), Møllelavet, Fibia, Holbæk Kommune og Foreningen Skamstrup og Omegn med ansvar for Forsamlingshus, Landsbymuseum og permanent loppemarked. Brugen af disse fysiske installationer var ofte ukoordineret og i et vist omfang begrænset til mindre interessegrupper tilknyttet de forskellige fysiske anlæg. Ideen bag projektet ”Skamstrup Landsbyfællesskab”, udarbejdet i 2020, var derfor at forbinde brugen af disse faciliteter i et fællesskab til styrkelse af lokalsamfundet.
Man dvs. nogle kan spørge og undre sig over, at en lille landsby som Skamstrup skal have så stort et projekt. Forklaringen går et par år tilbage til 2014, hvor også en ven af byen (Andreas Faartoft) gav et bud på hvordan Skamstrup kunne se ud. Forslaget var en ”Skovlandsby” i den sydlige del, ”Fællesskabsbyen” i midtbyen og ”Landskabspassagen” med inddragelse af møllen.
I 2015 foretog Holbæk Kommune en registrering og beskrivelse af Skamstrup som kulturmiljø. Senere dvs. i 2017-18 lavede en arkitekt/håndværkergruppe fra Holbæk en beskrivelse af bygningsmassen i Skamstrup. Gruppen gav et historisk tilbageblik samt muligheder for forbedring af byens udseende. En forbedring af Skamstrup forventes også at tilgodese i et vist omfang omegnen med de syv mindre samfund: Ulkestrup, Tømmerup, Skellingsted, Brokøb, Sørninge, Katrinebjerg og Bennebo.
Projektets -”Skamstrup Landsbyfællesskabs”- syv overordnede mål der ville kunne bringe ideen til virkelighed var:
- Den optimale udnyttelse af Skamstrups ”Gadejord” til forskønnelse af midtbyen
- Børns kreative og fysiske udfoldelse fremmet i form af en naturlegeplads
- Børn, unge og ”old boys” store interesse for boldspil tilgodeset med en fodboldbane og mål
- Rekreative muligheder for styrkelse af social udfoldelse og fællesskab etableret med parkområde og petanquebane.
- Et bæredygtigt økolandskab med tilpasset flora og fauna etableret ved beplantning og inddragelse af gadekæret.
- Møllen og dens rekreative potentiale integreret i bylivet med indhegnet naturområde til afgræsning og anlæg af sti fra den sydlige del af byen forbi møllen og videre til legeplads og forsamlingshus. (Videreførelse af dette mål ville kræve et særskilt projekt)
- Udgangspunktet for en udviklingsplan for Skamstrup og ”Karakterområdet Skamstrup” styrket gennem udvikling af et stisystem og forbindelse til Åmosen (Videreførelse af dette mål vil kræve et særskilt projekt)
Fondsfinansiering var:
Nordea Fonden. ”Her bor vi” kr. 480.000
Puljen ”Rum til fællesskab” Holbæk Kom. kr. 480.000
LAG Midt og Vestsjælland kr. 161.350
I alt fondsfinansiering kr. 1.121.350
Projekt investering kr. 1.025.162
Holbæk Kommune godkendte, at besparelsen på kr. 96.188 kan anvendes til videreførelse af punkt 7.
Alle projektets mål blev opnået indenfor tidsplanen og det budget der var til rådighed. Derimod var der mindre deltagelse, end planlagt og forventet, af landsbyens beboere i selve projekt-implementeringen.
En billedserie fra den officielle indvielse af projektet den 27.november 2022 er vist nedenunder, efter teksten.
I alle årene fra 2004-2023 er der ikke anvendt fondsmidler til FSO’s drift, der hvert år har givet et større eller mindre overskud som bidrag til investering. I de senere år har der været en stigende indtægt fra kommerciel udlejning af forsamlingshuset og fra det permanente loppemarked. Det har betydet større egenfinansiering af projekter. Tidligere stiftet bankgæld i form af byggekreditter og kassekredit var fuldstændigt afviklet ved udgangen af 2023 og med et indestående i banken på ca. kr. 70.000.
I hele perioden fra 1992 til 2023 har møllelavet og FSO tilsammen investeret ca. kr. 6 mio. udover værdien af en frivillig arbejdskraft på mange tusinde timer.
Dertil kommer investering foretaget af Fibia til internet og af Holbæk Kommune i form af cykelsti og trafikregulering i Skamstrup, der begge i høj grad har bidraget til udviklingen i Skamstrup og omegn.
Det nye ”Skamstrup Mølleprojekt”, under udvikling, kan betragtes som en fortsættelse af punkterne 6 og 7, i det afsluttede projekt ”Skamstrup Landsbyfællesskab”. Mølleprojektet bør bygge på hele det fundament og erfaringsgrundlag der er beskrevet i det foregående. Det vil kræve et nært samarbejde om en helhedsorienteret landsbyudvikling og en større beboerinddragelse end hidtil.
Jens Christensen-26. januar 2024